Dodo & The Dodo's
den 13.04.12 kl. 20.30
evt. spisning kl. 19.00
Unummererede siddepladser
Dodo & The Dodos historie startede helt tilbage i 1986, hvor Dodo Gad
medvirkede på singlen "Re-Sepp-Ten", som var landsholdets slagsang ved
VM i Mexico. Singlen er den bedst sælgende herhjemme nogensinde.
I 1987 besatte Dodo & The Dodos de to øverste pladser på hitlisterne med
singlerne "Giv mig hvad du har", som også var deres debut nummer på TV,
og "Go' nat" fra Sonny Soufflé Chock Show.
Tre måneder senere udkom deres debutalbummet som er det bedst
sælgende debutalbum nogensinde i Danmark med et salg på
over 180.000 eksemplarer, med bl.a. superhittet "Vågner i natten",
Senere, i efteråret 1988, udkommer "2" og stort set alle danskere sang
med på hits som "Sømand af verden" og "Hvis det bli`r". Albummet blev fulgt
op af en række koncerter og rundede 250.000 solgte
eksemplarer.
I juni 1990 udkom "3" med blandt andet sangene "Vi gør det vi kan li'" og ikke
mindst balladehittet "Pigen med det røde hår", som Jens Rud sang.
I sensommeren 1992 udkommer "4" med bl.a. "Giv mig skibene tilbage",
"Ingen er som dig" og "Lev livet nu" som TV2-sporten brugte som
signaturmusik i forbindelse med dækningen af sommer-OL.
Største hits
Tre år senere dukkede pladen "Største Hits" - der samtidig var Danmarks
første kombinerede CD og CD-Rom - op i butikkerne. Dette opsamlingsalbum
rundede hurtigt et salg på 150.000 eks. og viste tydeligt,
at Dodo & The Dodos sange stadig var - og er i høj kurs.
Arr.: Ramsømusikhus